Samlivsophævelse medførte at ekskæreste var skattepligtig af fiktiv lejeindtægt
Et kærestepar købte i 2008 et enfamiliehus. Ved samlivsophævelse blev den ene part boende i huset. Denne part nægtede at sælge ejendommen, da vedkommende anvendte den som bolig. Den fraflyttede ekskæreste blev flere år senere pålagt at betale skat af en fiktiv lejeindtægt for to indkomstår, da forholdet blev sidestillet med udlejning af forældrekøbslejligheder.
Et kærestepar købte i 2008 en ejendom, hvor den ene part blev boende i huset ved samlivsophævelsen 2011. Denne part nægtede at fraflytte boligen, trods den fraflyttede medejer ønskede dette. Endvidere kunne den boende part ikke blive kreditgodkendt til at overtage hele ejendommen. Samlivsophævelse medførte betaling af skat.
Sagens problemstilling
Sagen drejede sig konkret om, hvorvidt den fraflyttede ekskæreste skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt i indkomstårene 2015 og 2016. Den fraflyttede ekskæreste modtog aldrig nogen form for betaling af husleje. Skat bestemte, at den fraflyttede part skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt, eftersom forholdet blev anset som udlejning til slægtning eller nærtstående.
Udlejning til nærtstående
Udlejning til nærtstående ses ofte ved tilfælde af en forældrekøbslejlighed, hvor forældrene udlejer boligen til deres barn. Selvom barnet ikke betaler en husleje, svarende til markedslejen, beskattes forældrene alligevel af markedslejen (objektiv udlejningsværdi).
Den fraflyttede part i nærværende sag påklagede Skat´s afgørelse med henvisning til, at vedkommende ikke var nærtstående til den boende ekskæreste. Der var således intet incitament til, at den boende skulle opnå en økonomisk fordel ved at bo gratis.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten var uenig i klagerens påstand og stadfæstede Skats afgørelse. Den fraflyttede part skulle derfor beskattes af en objektiv udlejningsværdi. Denne objektive udlejningsværdi lød på henholdsvis kr. 57.830 og kr. 38.553 i indkomstårene 2015 og 2016.
I Landsskatterettens begrundelse henvises der til flere afgørelser, hvor en fraflyttet medejer af en ejendom, der ejes i sameje med andre, som stiller sin andel af ejendommen vederlagsfrit til rådighed for den anden medejer, ligeledes beskattes af en objektiv udlejningsværdi.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at den fraflyttede ekskæreste ufrivilligt overlod ejendommen til medejeren. Den boende ekskæreste ville nemlig ikke sælge ejendommen.
Opmærksom på skattemæssige konsekvenser ved samlivsophævelse
Landsskatterettens afgørelse indebærer, at samlevende partnere med fordel bør forholde sig til de skattemæssige konsekvenser ved en eventuel samlivsophævelse. Såfremt man ejer en ejendom sammen, bør man være opmærksom på den omtalte problematik, hvis et eventuelt skattesmæk vil undgås.
Landsskatteretten tager nødvendigvis ikke højde for, at hensigten ikke er at begunstige den boende part ved at lade denne bo gratis. Ved en samlivsophævelse er det formentlig en nødvendig og praktisk løsning i en vanskelig tid.
At den ene part bliver boende, kan som i nærværende sag ende med, at Skat anser forholdet for udlejning i skattemæssig forstand.
Af Janni Norup, advokat og Mads Schwabe, stud. jur.
Den 20. september 2022