Åbner en nyere dom fra Vestre Landsret døren en smule på klem for en mere lempelig fortolkning af kravene til udlejere i forbindelse med fraflytningsrapporter
En nyere afgørelse fra Vestre Landsret kan tyde på, at kravene til udlejers fraflytningsrapport ikke altid skal fortolkes helt så strengt som hidtil antaget.
Når udlejere udlejer mere end én beboelseslejlighed, stiller lejeloven en række formkrav til gennemførelsen af fraflytningssynet og udarbejdelsen af fraflytningsrapporten.
Udlejer skal som udgangspunkt afholde syn senest to uger efter, at udlejer er blevet bekendt med, at lejeren er fraflyttet. Lejeren skal indkaldes skriftligt til synet med mindst én uges varsel, og der skal udarbejdes en fraflytningsrapport, som udleveres til lejeren i forbindelse med synet.
Hvis lejeren ikke deltager i synet eller ikke vil kvittere for modtagelsen af rapporten, skal rapporten sendes til lejeren senest to uger efter synet.
Hidtil skærpede krav til fraflytningsrapporter
I retspraksis synes kravene til udlejers opfyldelse af kravene for en gyldig fraflytningsrapport længe kun at være blevet skærpet.
Manglende oplysninger eller uklarheder i rapporten kan i visse tilfælde medføre, at udlejers krav på betaling for istandsættelse fortabes.
En afgørelse fra Vestre Landsret fra marts 2026 springer derfor i øjnene.
Uklar rapport var tilstrækkelig reklamation
Udlejers uklare flyttesynsrapport blev anset for tilstrækkelig reklamation i forhold til fraflytningskravet. Begrundelsen var, at lejer havde fået påvist behovet for istandsættelse ved flyttesynet. Og derudover havde hun noteret på rapporten, at hun var uenig i, at hun skulle betale for de istandsættelsesarbejder, som udlejer havde anført.
På den baggrund anså Landsretten det for godtgjort, at lejer ikke kunne være i tvivl om, at det var udlejers opfattelse, at hun skulle betale for arbejderne.
Det omtvistede var, hvorvidt dels det forhold, at rapporten ikke anførte, hvem der skulle betale for de enkelte arbejder, og dels det forhold at lejemålets stand ikke tydeligt fremgik, var nok, til at den skulle tilsidesættes.
Landsretten kom frem til, at lejeren, der var støttet af en repræsentant for lejerforeningen, måtte have forstået, at kravene blev rejst mod hende, eftersom hun havde skrevet på rapporten, at hun ikke var enig.
Den kan være interessant for udlejere, fordi den viser, at en rapport ikke nødvendigvis skal tilsidesættes alene på grund af visse uklarheder, hvis det efter en konkret vurdering står klart, hvad udlejer gør gældende over for lejeren. Udlejere bør fortsat sikre, at fraflytningsrapporten er så præcis og fyldestgørende som muligt – både af hensyn til dokumentationen og for at undgå efterfølgende tvister.
Hos LOU advokater har vi stor erfaring med at yde rådgivning i lejesager. Har du brug for hjælp, så kontakt advokat Birgitte Rolighed på e-mail br@lou.dk eller tlf. 70 300 500.