Louadvokatfirma.dk
  • Samarbejdspartnere
  • Nyheder
  • Kontakt
  • da
  • de
  • en
Menu
  • VELKOMMEN
  • VI ER
  • VI KAN
  • INTERNATIONALT
  • ARTIKLER
  • Tvangsauktioner
  • PERSONSKADEERSTATNING
  • PERSONDATA

Ny lovgivning om elladestandere: Hvad betyder det for udlejere, ejer- og andelsboligforeninger?

Hidtil har en udlejer eller forening haft ret til at afvise beboere, der ville opsætte elladestander. Fra den 1. januar 2026 fik beboere i lejeboliger, andels- og ejerforeninger samt almene boliger, der også har en ret til at råde over en parkeringsplads, ret til at opsætte elladestandere.

Lovændringen skelner mellem to situationer:

Eksklusiv parkeringsret: Har beboeren en eksklusiv rettighed til en specifik parkeringsplads, med hjemmel i enten lejekontrakten, ejer-/ andelsboligforeningens vedtægter eller ved anden aftale med foreningen, til en bestemt parkeringsplads på ejendommen, har beboeren ret til at opsætte en elladestander på denne plads.

Generel parkeringsret: Har beboeren kun en generel parkeringsret til et fælles parkeringsområde, kan elladestanderen opsættes på en plads, som udlejer eller foreningen udpeger. Elladestanderen skal være tilgængelig for alle beboere og brugere på ejendommen, og den må ikke være tilknyttet en individuel betalingsløsning. Beboeren opnår dermed ikke eksklusivitet over pladsen.

Krav til beboeren uanset om der er tale om eksklusiv eller generel parkeringsret

Beboeren, der ønsker at opsætte en elladestander, skal give meddelelse til udlejer eller foreningen senest 3 måneder inden etableringen ønskes påbegyndt.

Omkostninger til etablering, renholdelse, vedligeholdelse, anvendelse og reetablering afholdes af beboeren. Beboeren er desuden erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget ved etablering eller reetablering af elladestanderen. Udlejeren eller foreningen kan kræve, at beboeren stiller sikkerhed for ovenstående.

Både opsætning og reetablering af elladestanderen skal udføres af en autoriseret elinstallatør.

Tilfælde hvor udlejer eller foreningen kan nægte opsætning af elladestander

Udlejer eller en forening kan nægte opsætning af elladestander i følgende tilfælde:

  1. Ejendommen er fredet i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, og etableringen vil være uforenelig med fredningen,
  2. Der foreligger arkitektoniske eller byggetekniske forhold ved bygningen,
  3. Etableringen vil stride imod private servitutter, der er tinglyst på ejendommen inden den 9. oktober 2025, eller der vil stride mod offentligretlige forskrifter eller
  4. Der allerede er etableret eller planlagt én elladestander pr. 10 parkeringspladser på fællesarealer.
Brug for yderligere rådgivning?

Hos LOU Advokater har vi stor erfaring med at yde rådgivning til udlejere samt i andels- og ejerforeninger. Har du brug for hjælp, så kontakt advokat Jan Toft Olesen på mail jto@lou.dk eller tlf. 70 300 500.

Tilbage til nyhedsoversigt
Tilbage til nyhedsoversigt

København

LOU Advokater København
Skindergade 38, 1.
1159 København K
70 300 500
info@lou.dk

Aarhus

LOU Advokater Aarhus
Havnegade 2A, 2.tv.
8000 Aarhus C
70 300 500
info@lou.dk

Randers

LOU Advokater Randers
Østergrave 4, 3.
8900 Randers C
70 300 500
info@lou.dk

Viborg

LOU Advokater Viborg
Gothersgade 2
8800 Viborg
70 300 500
info@lou.dk

Samarbejdspartnere

GENEVA GROUP INTERNATIONAL
ADVOKATSAMFUNDET
EJENDOMSFORENINGEN KRONJYLLAND
RKI