Regler for udenlandsk arbejdskraft
Hæfter din virksomhed for din udenlandske entreprenørs afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for sine ansatte for arbejde udført for din virksomhed i Danmark korrekt? Det ser vi nærmere på herunder.
Denne artikel omtaler i hovedtræk Skats vejledende regler for, hvornår et dansk firma som køber udenlandsk arbejdskraft gennem et udenlandsk firma, hæfter for det udenlandske firmas afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for deres ansatte som arbejder i Danmark for et dansk firma, de såkaldte regler om arbejdsudleje.
Pligt til indeholdelse.
En arbejdsgiver er forpligtet til at tilbageholde og afregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for medarbejdere for et udenlandsk firma, som har medarbejdere, som arbejder i Danmark for et dansk firma, hvis det udenlandske firma stiller arbejdskraft til rådighed for det danske firma, jf. Kildeskattelovens § 2 stk.1.(3) og § 43 stk.1. (h).
Det påhviler i så fald den, for hvem arbejdet udføres – altså her det danske firma at indeholde A-skatten og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskattelovens § 46 stk.1.2.pkt og § 49 a. Reglerne skal sikre, at lønindkomst, der erhvervesved udførelse af arbejde, som er stillet til rådighed for det danske firma beskattes til Danmark. Reglerne har særlig praktisk betydning og har været omtalt i forbindelse med særligt udenlandske håndværkeres arbejde i Danmark, hvor en række udenlandske firmaer har stillet arbejdskraft til rådighed for et dansk firma, men ikke har afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til den danske stat efter reglerne.
Hæftelse.
Det danske firma, som modtager arbejdet, er i skattemæssig forstand at anse som indeholdelsespligtig og hæfter derfor også for den skyldige ikke afregnede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskattelovens § 69.
I praksis betyder det, at hvis for eksempel et østeuropæisk entreprenørfirma udfører arbejde i Danmark for et dansk firma således, at de stiller arbejdskraften til rådighed for det danske firma, så hæfter det danske firma for afregningen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for disse medarbejdere, selvom det udenlandske firma ikke selv afregner det skyldige beløb, og selvom det udenlandske firma har modtaget den fulde entreprisesum som betaling for arbejdet. Dette kan føre til ubehagelige overraskelser for det danske firma.
Arbejdsudleje.
Disse regler gælder ved arbejdsudleje:
Karakteristisk for arbejdsudleje er, at den danske virksomhed reelt er arbejdsgiver, og arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds egen virksomhed. Beskatningsretten til Danmark bygger således på en forudsætning om, at den danske virksomhed kan anses for den reelle arbejdsgiver. Reglerne om arbejdsudleje gælder inden for alle brancher for arbejde udført i Danmark.
Er arbejdet ikke stillet til rådighed for det danske firma, men udført af et udenlandsk firma for det danske firma på en måde, så det udenlandske firma ikke er en integreret del af det danske firmas virksomhed, og således at det udenlandske firma reelt er arbejdsgiveren, gælder reglerne om arbejdsudleje ikke. Får eksempelvist en landmand opført en stald, vil byggeydelserne ikke være integreret i en landbrugsvirksomheds forretningsområde og derfor normalt ikke være arbejdsudleje.
Omvendt vil ydelser i form af hjælp til arbejdet i markerne eller i stalden m.v. være integreret i landmandsvirksomhedens forretningsområde og normalt være arbejdsudleje. Får eksempelvist en hovedentreprenørvirksomhed, der har til formål at opføre huse udført byggearbejde i form af murer, tømrer og el- arbejde af underleverandører vil disse ydelser som udgangspunkt være integrerede i hovedentreprenørens forretningsområde og således kunne være arbejdsudleje. Er det udenlandske firmasydelse integreret i det danske firmas produktion m.v., og er det ikke reelt arbejdsgiver, vil der således være tale om arbejdsudleje.
Koncernforhold.
Arbejdsudleje gælder som udgangspunkt også for arbejde udført indenfor en koncern, det vil sige hvor et eller flere selskaber arbejder for hinanden, men helt eller i overvejende grad ejes af samme moderselskab. Indkalder eksempelvist et moderselskab ledere m.v. fra de udenlandske datterselskaber til en møderække med koncernledelsen i Danmark om de fremtidige opgaver inden for koncernen, som knytter sig til deres job i udlandet, vil dette ikke være arbejdsudleje.
Modsat hvis en sådan medarbejder indgår i ledelsesteamet for det danske selskab, men af andre årsager bevarer sin ansættelse i et af koncernens udenlandske selskaber. Her vil man sige, at der foreligger arbejdsudleje.
Ingen betaling.
Skal der hverken efter skatteretlige regler eller de aftaler, der foreligger betales for arbejdet, gælder reglerne om arbejdsudleje ikke.
Enkeltmandsvirksomheder.
Udføres arbejdet af en udenlandsk enkeltmandsvirksomhed for et dansk firma i Danmark gælder reglerne om arbejdsudleje ikke. Men er der reelt tale om en ansættelse, skal det danske firma indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af betalingen til den udenlandske ejer efter almindelige regler.
Reglerne gælder ikke.
Hvor arbejdstageren er fuldt skattepligtigtil Danmark, arbejdstageren er begrænset skattepligtig til Danmark, aftalen om arbejdsudleje indgås mellem danske virksomheder, den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted i Danmark, eller arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver, gælder reglerne om arbejdsudleje ikke.
Omhyggelig med kontrakten.
Hæftelsen for ikke afregnede A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag viser sig i praksis særligt, hvor det udenlandske firma går konkurs uden at have afregnet sin skyld til Skat eller af andre årsager unddrager sig betaling. I dette tilfælde vil det danske firma kunne mødes med et betalingskrav fra Skat.
Dette gælder også, hvor det udenlandske firma har modtaget fuld betaling for sit arbejde for det danske firma. Det må derfor anbefales danske virksomheder, overalt hvor arbejdsudleje kan foreligge, at være omhyggelige med at sikre at det udenlandske firma som led i betalingen for sit arbejde samtidigt afregner overfor Skat. Dette kan ske ved at aftale, at det danske firma afregner beløbet i forbindelse med betalingen eller ved at kræve sikkerhedsstillelse fra det udenlandske firma for betalingerne, men kræver under alle omstændigheder, at der tages omhyggeligt hensyn hertil ved udarbejdelsen af kontrakten med det udenlandske firma. Vi anbefaler derfor, at man tager kontrakten med til gennemsyn ved sin entrepriseadvokat, inden der skrives under.
Torsten Viborg Pedersen, advokat
Den 12. december 2014