Hvis du er utilfreds med en sundhedsfaglig behandling, du har modtaget, og ønsker at klage over en læge eller et sygehus, skal du klage til patientklagenævnet. En klage over en læge eller et sygehus giver dog ikke i sig selv ret til erstatning.

Sager om patientskadeerstatning kan være komplekse, og det kan kræve stor indsigt i både lægefaglige og juridiske problemstillinger. Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os og få en vurdering af din sag og et overblik over det videre sagsforløb.

Få vurderet din sag gratis:

 

Sagsforløb

Hvis du er blevet påført en patientskade og ønsker at søge erstatning, skal du anmelde din skade til Patienterstatningen. Vi anbefaler, at du anmelder dit forløb, selv hvis du er i tvivl, da det er gratis at anmelde din sag til Patienterstatningen.

Når du anmelder dit forløb til Patienterstatningen, er det en fordel at lave en detaljeret beskrivelse af dit behandlingsforløb. Beskrivelsen hjælper Patienterstatningen med at forstå dit forløb.

Patienterstatningen skal sørge for, at sagen bliver oplyst, dvs. de skal indhente den nødvendige dokumentation. I praksis er det dog vigtigt, at man som skadelidt selv er aktiv og engageret i processen. Jo bedre dokumentation, jo stærkere står din sag. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle nødvendige dokumenter fremskaffes og præsenteres for Patienterstatning.

Er du ikke tilfreds med Patienterstatningens afgørelse har du mulighed for at klage til Ankenævnet for Patienterstatningen indenfor en måned, efter du har modtaget afgørelsen fra Patienterstatningen. Inden du klager til ankenævnet, er det en god ide at rådføre dig med en specialist, da ankenævnet kan vælge at nedsætte allerede tilkendt erstatning eller vurdere, at du ikke har ret til erstatning. Det er således ikke risikofrit at klage.

Kontakt os og få en gratis forhåndsvurdering af, om patienterstatningens afgørelse er korrekt, eller om du bør klage til ankenævnet.