Louadvokatfirma.dk
  • Samarbejdspartnere
  • Nyheder
  • Kontakt
  • da
  • de
  • en
Menu
  • VELKOMMEN
  • VI ER
  • VI KAN
  • INTERNATIONALT
  • ARTIKLER
  • Tvangsauktioner
  • PERSONSKADEERSTATNING
  • PERSONDATA

Umbrella-sagerne – Hvad er konsekvenserne for de unge, der er blevet straffet?

Straffesagerne om deling af en video med seksuelt indhold har fået meget omtale i medierne, da der er tale om danmarkshistoriens største sag af denne type med omkring 1.000 sigtelser rejst primært mod unge mennesker. Der er nu afsagt domme i flere af disse sager, og for nyligt har flere medier sat fokus på konsekvenserne ved de afgørelser, der er truffet. Det har fået flere politikere til at støtte op omkring, at lovgivningen på området bliver gennemgået.

Hvad er straffen?
Strafniveauet i det konkrete sagskompleks har i høj grad været afhængig af, hvor mange delinger af de pågældende videoer der har været tale om, samt hvor mange personer videoerne er delt til.

Der har dog primært været tale om et strafniveau omkring 10-30 dages betinget fængsel, ligesom det har udløst erstatning til de forurettede i sagen.

Straffeattest og børneattest
Når der er truffet en endelig afgørelse, kommer afgørelsen, hvis man bliver kendt skyldig, til at stå på ens straffeattest. Der findes både en privat straffeattest og en offentlig straffeattest.

Den straffeattest, som man kan få udleveret ved ansøgning herom til politiet, er den private straffeattest, hvorimod den offentlige straffeattest udstedes blandt andet til offentlige myndigheder efter samtykke ved behandling af en jobansøgning.

Oplysninger på den offentlige straffeattest fremgår mindst 10 år efter den endelige afgørelse, hvorimod oplysninger på den private straffeattest fremgår i tre år efter den endelige afgørelse, når der er tale om fængselsstraf.

Herudover findes der en såkaldt børneattest. En børneattest indeholder oplysninger om overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. Børneattesten udleveres for eksempel til skoler, børnehaver, idrætsforeninger eller lignende, som skal ansætte personer, der skal have kontakt med børn under 15 år.

De personer, der er blevet dømt i forbindelse med Umbrella-sagerne, vil have en plet på deres børneattest, idet der i sagerne er rejst tiltale for deling af børnepornografisk materiale. Dommen vil fremgå af børneattesten i 20 år fra endelig dom. Det kan derfor have stor betydning for de unge mennesker, der er blevet dømt i disse sager.

Derfor har flere politikere udtrykt ønske om at kigge på lovgivningen, som har været anvendt i Umbrella-sagerne, da det har store konsekvenser for de unge mennesker, der er blevet dømt i disse sager, at de har fået en plet på deres børneattest, der først vil forsvinde om op til 20 år.

Johanne Holm, advokatfuldmægtig
Den 12. marts 2020

Tilbage til nyhedsoversigt
Tilbage til nyhedsoversigt

København

LOU Advokater København
Skindergade 38, 1.
1159 København K
70 300 500
info@lou.dk

Aarhus

LOU Advokater Aarhus
Havnegade 2A, 2.tv.
8000 Aarhus C
70 300 500
info@lou.dk

Randers

LOU Advokater Randers
Østergrave 4, 3.
8900 Randers C
70 300 500
info@lou.dk

Viborg

LOU Advokater Viborg
Gothersgade 2
8800 Viborg
70 300 500
info@lou.dk

Samarbejdspartnere

GENEVA GROUP INTERNATIONAL
ADVOKATSAMFUNDET
EJENDOMSFORENINGEN KRONJYLLAND
RKI