Louadvokatfirma.dk
  • Samarbejdspartnere
  • Nyheder
  • Kontakt
  • da
  • de
  • en
Menu
  • VELKOMMEN
  • VI ER
  • VI KAN
  • INTERNATIONALT
  • ARTIKLER
  • Tvangsauktioner
  • PERSONSKADEERSTATNING
  • PERSONDATA

Snerydning

Som grundejer er man som udgangspunkt ansvarlig for glatførebekæmpelse ud for egen grund. Det kan imidlertid følge af lokalplan eller vedtægter, at en grundejerforening eller et gårdlaug har ansvaret for glatførebekæmpelse. I en nyligt afsagt dom fra Højesteret blev der taget stilling til dette spørgsmål.

Faktuelt var det således, at det af lokalplan og vedtægter for grundejerforeningen fremgik, at ansvaret for vintervedligeholdelse af veje, stier og fællesarealer påhvilede grundejerforeningen. Det måtte også lægges til grund, at grundejerforeningen på intet tidspunkt systematisk havde gennemført nogen vintervedligeholdelse.

Såvel byretten og landsretten fandt, at grundejeren kunne holdes ansvarlig for den manglende glatførebekæmpelse. Byretten mente, at grundejeren kunne videreføre erstatningskravet til grundejerforeningen, hvorimod landsretten fandt, at dette ikke kunne ske. I Højesteret drejede sagen sig alene om, hvorvidt grundejeren kunne videreføre det erstatningskrav, grundejeren var blevet pålagt. Efter Højesterets vurdering kunne dette erstatningskrav gennemføres, som en følge af vedtægtsbestemmelsen og grundejeren var derfor berettiget til at forvente, at dette skete ved grundejerforeningens foranstaltning.

Grundejerforeninger, gårdlaug og lignende bør derfor være opmærksom på lokalplan og vedtægtsbestemmelser om vintervedligeholdelse. Sådanne bestemmelser er standardmæssigt indeholdt i mange lokalplaner og grundejerforeningsvedtægter. Som den omtalte Højesteretsdom illustrerer kan tilsidesættelse medføre ansvar for skader som følge heraf.

Den enkelte grundejer skal ligeledes være opmærksom på overholdelse af pligten til vintervedligeholdelse, da der kan være ansvar for den enkelte grundejer for eventuel tilsidesættelse. I det konkrete tilfælde kunne ansvaret blot videreføres.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte LOU Advokatfirma enten på info@louadvokatfirma.dk eller på tel. 70 300 500.

Tilbage til nyhedsoversigt
Tilbage til nyhedsoversigt

København

LOU Advokater København
Skindergade 38, 1.
1159 København K
70 300 500
info@lou.dk

Aarhus

LOU Advokater Aarhus
Havnegade 2A, 2.tv.
8000 Aarhus C
70 300 500
info@lou.dk

Randers

LOU Advokater Randers
Østergrave 4, 3.
8900 Randers C
70 300 500
info@lou.dk

Viborg

LOU Advokater Viborg
Gothersgade 2
8800 Viborg
70 300 500
info@lou.dk

Samarbejdspartnere

GENEVA GROUP INTERNATIONAL
ADVOKATSAMFUNDET
EJENDOMSFORENINGEN KRONJYLLAND
RKI