Louadvokatfirma.dk
  • Samarbejdspartnere
  • Nyheder
  • Kontakt
  • da
  • de
  • en
Menu
  • VELKOMMEN
  • VI ER
  • VI KAN
  • INTERNATIONALT
  • ARTIKLER
  • Tvangsauktioner
  • PERSONSKADEERSTATNING
  • PERSONDATA

LOU Advokatfirma udvider i København

LOU Advokatfirma udvider med to erfarne erhvervsadvokater

LOU Advokatfirma, med hovedkontor i Randers og kontorer i København og Aarhus udvider med to erfarne erhvervsadvokater, nemlig advokaterne Tomas O. Berg og Niels Ahlmark. Til daglig vil de to advokater primært være tilknyttet kontoret i København.

Tomas O. Berg arbejder med erhvervslivets forhold, herunder særligt med kontrakter, selskabsretlige forhold og virksomhedshandler. Desuden sidder Tomas O. Berg i en række virksomheder og fondes bestyrelser. Yderligere fører han rets- og voldgiftssager særligt indenfor erstatningsret. Herudover rådgiver han brancheforeninger m.fl., blandt andet om generationsskifte og incitamentsordninger. En særlig niche er daginstitutioners juridiske forhold samt fonde og foreningers retsforhold.

Niels Ahlmark beskæftiger sig ligeledes med erhvervslivets retsforhold, herunder internationale forhold, kontraktsindgåelse og navnlig vedrørende internationale overdragelser. Yderligere beskæftiger Niels Ahlmark sig med fast ejendom, bl.a. i relation til erhvervslejeret og overdragelse af erhvervsejendomme.

Højere grad af specialisering i forhold til erhvervslivets behov for juridisk bistand

Administrerende partner i LOU advokatfirma, advokat Jan Toft Olesen udtaler:

“LOU Advokatfirma har længe ønsket at styrke vort kontor i København. Det lykkes nu med tilknytning af to erfarne erhvervsadvokater. Vi ser frem til samarbejdet med Tomas O. Berg og Niels Ahlmark, der begge har et stort netværk og kompetencer, der supplerer de kompetencer, der allerede findes i LOU Advokatfirma. Samarbejdet er også til fordel for vore klienter, selvom de til daglig betjenes af kontorerne i Randers og Aarhus, idet vi bliver flere advokater til at dække de forskellige retsområder.”

Advokat Tomas O. Berg supplerer:

“Såvel Niels Ahlmark som jeg selv, ser frem til at blive en del af et større fagligt fællesskab. For både vores nuværende klienter, LOU advokatfirmas klienter og kommende fælles klienter medfører samarbejdet, at det bliver muligt med en højere grad af specialisering i forhold til erhvervslivets behov for juridisk bistand. Det er vores vurdering, at erhvervslivets behov for rådgivning om komplekse juridiske forhold medfører et behov for specialisering. Det samarbejde, som vi etablerer, gør det muligt at dække flere juridiske områder på højt niveau, ligesom vi sikrer vore klienter, at de kan få en advokat, der kender deres branche.”

Efter etableringen af samarbejdet med advokaterne Tomas O. Berg og Niels Ahlmark beskæftiger LOU advokatfirma i alt 58 personer, heraf 20 advokater og advokatfuldmægtige samt 5 stud.jur.

LOU Advokatfirma vil fortsat være organiseret i følgende afdelinger:

1. Fast ejendom – herunder entreprise, lejeret og ejendomshandel.

2. Erhverv – herunder selskabs- og kontraktsret, ansættelsesret samt internationale retsforhold.

3. Inkasso og insolvens – herunder konkursbobehandling og gennemførelse af re-konstruktion.

4. Proces – herunder immaterialret.

5. Privatret – særligt familie-/arveret, personskade, dødsbobehandling samt strafferet.

LOU Advokatfirma er tilknyttet det internationale samarbejde GGI – Genava Group International. LOU advokatfirmas satsning på internationale forhold giver sig også udslag i særlige kompetencer i forhold til amerikanske og tyske retsforhold.

Herudover har LOU Advokatfirma en betydelig afdeling for administration af fast ejendom, eksempelvis udlejningsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Udover tilknyttede advokater beskæftiger denne afdeling i alt 10 medarbejdere.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med ovenstående kan rettes til advokat Tomas O. Berg på tlf. 77 40 19 18 eller til advokat Jan Toft Olesen på 87 12 34 32.

Tilbage til nyhedsoversigt
Tilbage til nyhedsoversigt

København

LOU Advokater København
Skindergade 38, 1.
1159 København K
70 300 500
info@lou.dk

Aarhus

LOU Advokater Aarhus
Havnegade 2A, 2.tv.
8000 Aarhus C
70 300 500
info@lou.dk

Randers

LOU Advokater Randers
Østergrave 4, 3.
8900 Randers C
70 300 500
info@lou.dk

Viborg

LOU Advokater Viborg
Gothersgade 2
8800 Viborg
70 300 500
info@lou.dk

Samarbejdspartnere

GENEVA GROUP INTERNATIONAL
ADVOKATSAMFUNDET
EJENDOMSFORENINGEN KRONJYLLAND
RKI