Louadvokatfirma.dk
  • Samarbejdspartnere
  • Nyheder
  • Kontakt
  • da
  • de
  • en
Menu
  • VELKOMMEN
  • VI ER
  • VI KAN
  • INTERNATIONALT
  • ARTIKLER
  • Tvangsauktioner
  • PERSONSKADEERSTATNING
  • PERSONDATA

Lejeloven og blanketter – vigtigere end man tror

Lejeloven omhandler leje af boliglejemål. Loven regulerer altså lejeaftaler, hvor private indgår aftale om leje af et lejemål som sin egen private bolig. Lejelovens § 14 regulerer, på hvilket grundlag lejeaftaler skal indgås.

Ifølge denne bestemmelse må lejer og udlejere kun anvende blanketter, der er godkendt. Såfremt der ikke anvendes en godkendt blanket, når lejeaftalen indgås vil bestemmelser i lejeaftalen, som pålægger lejeren større forpligtelser end angivet i loven, være ugyldige. På samme måde er bestemmelser i aftalen, der stiller lejeren dårligere end angivet i loven ugyldige. Et eksempel på en sådan bestemmelse, er det tilfælde, hvor en lejer er pålagt en større pligt til vedligehold af lejemålet end angivet i lejeloven, f.eks. at lejer skal sørge for at vedligeholde lejemålet indvendigt med maling mv. Denne aftale vil være ugyldig, såfremt lejeaftalen ikke er indgået på en godkendt blanket.

For tiden skal lejeaftaler indgås på blanket, Typeformular A 10, der er godkendt af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter d. 1. september 2022.

Det skal understreges, at selvom blanketten ikke bruges, vil lejeaftalen ikke være ugyldig. I stedet vil man falde tilbage på lejelovens almindelige regler, hvilket kan stille udlejeren i en mere byrdefuld position, end tiltænkt.

På baggrund af ovenstående er det derfor vigtigt at sikre sig, at lejeaftalen indgås på standardblanketten A 10, der kan hentes her.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte LOU Advokater enten på info@lou.dk eller på tel. 70 300 500.

Tilbage til nyhedsoversigt
Tilbage til nyhedsoversigt

København

LOU Advokater København
Skindergade 38, 1.
1159 København K
70 300 500
info@lou.dk

Aarhus

LOU Advokater Aarhus
Havnegade 2A, 2.tv.
8000 Aarhus C
70 300 500
info@lou.dk

Randers

LOU Advokater Randers
Østergrave 4, 3.
8900 Randers C
70 300 500
info@lou.dk

Viborg

LOU Advokater Viborg
Gothersgade 2
8800 Viborg
70 300 500
info@lou.dk

Samarbejdspartnere

GENEVA GROUP INTERNATIONAL
ADVOKATSAMFUNDET
EJENDOMSFORENINGEN KRONJYLLAND
RKI