Konsulent frifundet for påstået brud på konkurrenceklausul

LOU advokater har ført en sag for en konsulent, som efter opsigelsen af kontrakten blev stævnet af sin tidligere samarbejdspartner og ”arbejdsgiver” for brud på konkurrenceklausul.

Sagen angik overordnet, om konsulenten havde overtrådt en konkurrenceklausul ved efterfølgende at tilknytte sig en anden virksomhed. Byretten fandt, at selskabet ikke havde bevist, at konsulenten havde overtrådt konkurrenceklausulen i konsulentaftalen.

Sagsforløb

I juli 2021 indgik parterne en skriftlig konsulentaftale. Aftalen havde en varighed på seks måneder og udløb således i januar 2022, med mindre den blev forlænget skriftligt.

Efter det formelle kontraktsudløb pr. januar 2022, rykkede konsulenten mange gange forgæves for en ny kontrakt, samtidig med at parternes samarbejde i praksis fortsatte på uændret vis. Status på dette tidspunkt var altså: Samme arbejde / ingen skriftlig kontrakt / var konkurrenceklausulen så stadig gældende?

Konsulenten opsagde samarbejdet i efteråret 2023, hvorefter han købte sig ind i et andet selskab. Denne tilknytning til et andet selskab, oven i købet med en ejerandel, blev af den hidtidige samarbejdspartner opfattet som en overtrædelse af konkurrenceklausulen.

Temaet i retssagen

Retten skulle tage stilling til, om selskabet overhovedet kunne påberåbe sig en konkurrenceklausul, når denne ikke var vedtaget i en aktuel/gældende skriftlig kontrakt, men blot var nedskrevet i en kontrakt, der var ophørt i januar 2022. Her mente Retten – overraskende – at idet samarbejdet mellem parterne de facto var fortsat på uændrede vilkår, så måtte konkurrenceklausulen antages at være ”fulgt med”. Normalt vil man ellers mene, at et så bebyrdende vilkår som en konkurrenceklausul (og ikke blot fx en almindelig loyalitets- eller tavshedspligt) skal være udtrykkeligt vedtaget, da man ikke kan have sådanne livs- og karrierevigtige temaer svære i det uvisse. Men det vurderede Retten altså ikke her – muligvis fordi konsulenten kunne frifindes med en anden begrundelse:

Spørgsmålet for Retten var nemlig også, om konsulentens medejerskab og ansættelse i den nye virksomhed overhovedet indebar nogen konkurrence (”markedspåvirkning”) i strid med den konkurrenceklausul, der var indskrevet i kontrakten med fra juli 2021.

Selskabet mente, at dette var tilfældet allerede fordi der var et vist kundesammenfald. Konsulenten forklarede imidlertid for retten, at selv om der er et mindre overlap af kunder, så udbyder de to virksomheder forskellige konsulentydelser, og at der dermed er tale om forskellige produktlag og markedspositioner. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at de to relevante virksomheder konkurrerer i samme marked, hvormed det ikke var påvist, at konsulenten har overtrådt konkurrenceklausulen.

Afgørelsens betydning

På bundlinjen illustrerer dommen beviskravet ved håndhævelse af konkurrenceklausuler. Generelle henvisninger til kundesammenfald eller branchefællesskab er ikke nok, hvis der ikke samtidig kan påvises et konkret sammenfald i de produkter/ydelser, der leveres til kunderne.

I øvrigt tog Retten endvidere stilling til, om parternes samarbejde reelt var et funktionærforhold (det fandt Retten ikke) samt, som nævnt, om en konkurrenceklausul kan anses for fortsat gældende efter udløbsdato og trods krav om skriftlig forlængelse i kontrakten; dette sidste, tvivlsomme spørgsmål vil efter vor klare formening kunne få andre udfald i andre sager.

Ved spørgsmål, så kontakt gerne advokat John H. Jeppesen, je@lou.dk, eller advokatfuldmægtig Line Jensen, lije@lou.dk.