Louadvokatfirma.dk
  • Samarbejdspartnere
  • Nyheder
  • Kontakt
  • da
  • de
  • en
Menu
  • VELKOMMEN
  • VI ER
  • VI KAN
  • INTERNATIONALT
  • ARTIKLER
  • Tvangsauktioner
  • PERSONSKADEERSTATNING
  • PERSONDATA

Forældelse af krav

Efter den almindelige regel i forældelsesloven forældes krav på tre år, med mindre forældelse er suspenderet, hvorefter forældelse indtræder senest 10 år fra fordringens opståen. Forældelse afbrydes eksempelvis ved anlæg af retssag. Dette gælder dog ikke, hvis det på forhånd er klart, at anlæg af retssag ikke vil føre til afgørelse af sagen.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har for nylig haft lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt forældelse var afbrudt ved sagsanlæg ved domstolene.

I den konkrete sag var der tale om en entreprenør, der havde udført arbejde for en bygherre. Der opstod tvist mellem parterne og bygherren tilbageholdt derfor en del af entreprenørens vederlag. Entreprenøren havde i sit tilbud henvist til AB92, som derfor var aftalt mellem parterne. Da entreprenøren anlagde retssag påstod bygherren derfor sagen afvist, da det følger af AB92, at tvister afgøres ved voldgift. Bygherren fik medhold i dette ved rettens afgørelse.

Entreprenøren anlagde herefter en voldgiftssag. I mellemtiden var entreprenørens krav på betaling blevet mere end tre år gammelt. Da entreprenøren derfor efterfølgende anlagde voldgiftssag påstod bygherren, at kravet var forældet. Da det fremgår af AB92, at tvister afgøres ved voldgift fandt voldgiftsretten, at entreprenøren som professionel burde vide dette og at det derfor var helt åbenbart, at anlæggelse af retssag ikke kunne føre til en afgørelse af sagen, hvorfor kravet mod bygherren var forældet.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte LOU Advokatfirma enten på info@louadvokatfirma.dk eller på tel. 70 300 500.

Tilbage til nyhedsoversigt
Tilbage til nyhedsoversigt

København

LOU Advokater København
Skindergade 38, 1.
1159 København K
70 300 500
info@lou.dk

Aarhus

LOU Advokater Aarhus
Havnegade 2A, 2.tv.
8000 Aarhus C
70 300 500
info@lou.dk

Randers

LOU Advokater Randers
Østergrave 4, 3.
8900 Randers C
70 300 500
info@lou.dk

Viborg

LOU Advokater Viborg
Gothersgade 2
8800 Viborg
70 300 500
info@lou.dk

Samarbejdspartnere

GENEVA GROUP INTERNATIONAL
ADVOKATSAMFUNDET
EJENDOMSFORENINGEN KRONJYLLAND
RKI